Hvilke cykelryttere har vundet alle 3 Grand Tours?

At vinde en enkelt Grand Tour er allerede en bedrift, de fleste professionelle cykelryttere kun kan drømme om, men at vinde alle tre – Giro d’Italia, Tour de France og Vuelta a España – i løbet af en karriere er forbeholdt sportens allerstørste navne.

En eksklusiv klub af cykellegender

De tre Grand Tours er de eneste tre ugers-etapeløb i verden, og de betragtes som de længste, mest krævende og mest prestigefyldte løb i cykelsporten. At vinde alle tre skriver en rytter direkte ind i legenden og placerer ham blandt de udødelige.

Netop derfor er kredsen af ryttere, der har fuldført det, forbløffende lille. At fuldføre et karriere-“Grand Slam” ved at vinde alle tre er en yderst sjælden bedrift, som kun otte ryttere har formået i sportens historie. Det siger alt om, hvor umenneskeligt hårdt det er.

En del af forklaringen ligger i selve fysikken bag disse løb. Grand Tours er så krævende, at de fleste ryttere vælger ét løb som hovedmål, fordi hvert løb kræver måneders forberedelse og dræner energien fuldt ud. At fuldføre alle tre på højt niveau er næsten umuligt.

Pionererne der banede vejen

Den allerførste rytter til at fuldføre karrieretriplen var franskmanden Jacques Anquetil, som måtte vente til begyndelsen af 1960’erne, før brikkerne faldt på plads. Han sikrede sin afgørende Vuelta-titel i 1963 og havde da allerede vundet ét Giro og fire Tour de France.

Efter Anquetil fulgte belgiske Eddy Merckx, som af mange betragtes som sportens absolut største. Den mest succesrige rytter i historien vandt fem Tour de France, fem Giro d’Italia og en Vuelta. Hans dominans i bjergene og på enkeltstarten gjorde ham næsten uovervindelig.

Italienske Felice Gimondi tilhører også dette selskab, selvom hans karriere blev overskygget af Merckx. En strålende karriere var ventet, da han vandt Tour de France i 1965 som blot 22-årig, men han mødte Merckx i dennes bedste år og føjede aldrig flere gule trøjer til.

De moderne mestre før Vingegård

Franskmanden Bernard Hinault og spanieren Alberto Contador skiller sig ud i klubben af en helt særlig grund. De er nemlig de eneste to ryttere, der har vundet alle tre Grand Tours mindst to gange hver. Contadors konsistens var noget nær perfekt gennem karrieren.

Netop Contador holder en rekord, der understreger hans overlegenhed i de store løb. Ifølge cykelsportens historiebøger sluttede han aldrig på en Grand Tour-podie i en anden placering end førsten. Med andre ord: enten vandt han, eller også stod han slet ikke på skamlen.

Blandt de nyere navne finder man italienske Vincenzo Nibali og britiske Chris Froome, sidstnævnte længe den seneste tilføjelse til gruppen. Med sin sejr blev danskeren den ottende mandlige rytter til at vinde alle tre og den første til at fuldføre trilogien siden Froome i 2018.

Jonas Vingegårds vej til historien

Den danske klatrekonge kommer fra ganske ydmyge forhold, hvilket gør hans opstigning endnu mere bemærkelsesværdig. Han kom fra de flade, forblæste veje i det nordlige Danmark, tilbragte en del af sin tidlige karriere i fiskeindustrien og udviklede sig gennem sporten uden den store opmærksomhed.

Hans store gennembrud kom i Frankrig, hvor han for alvor cementerede sig som en verdensklasserytter. Vingegård vandt Vuelta a España samt Tour de France i både 2022 og 2023. Med disse sejre havde han allerede to af de tre største trøjer på plads i samlingen.

Den sidste brik faldt på plads med sejren i Giro d’Italia, som endeligt skrev hans navn ind i historiebøgerne for altid. Danmarks Jonas Vingegaard vandt 2026-udgaven af løbet og blev dermed kun den ottende mandlige rytter i historien til at vinde alle tre Grand Tours.

Sejren i Rom havde også en helt særlig dimension for denne generation af ryttere. Vingegård sikrede triumfen ved at køre ind i Rom i lyserød på den sidste etape og blev dermed den eneste aktive rytter, der har vundet alle tre – en klasse for sig.

En dansker i selskab med de udødelige

For dansk cykelsport er Vingegårds præstation historisk på alle tænkelige måder. Som 29-årig havde han vundet Tour de France to gange, tilføjet sejre i Vuelta og Giro og sluttet sig til den lille gruppe, der har erobret alle tre. Få danskere har nået en tilsvarende højde.

Ved siden af de rene resultater fortæller hans historie også om en usædvanlig alsidig udvikling. En reserverytter blev til en Grand Tour-leder, og en talentfuld klatrer blev til en dygtig enkeltstartsrytter. Netop den kombination kræves for at begå sig i tre så forskellige løb.

Når man ser på den samlede liste af navne – Anquetil, Merckx, Gimondi, Hinault, Contador, Nibali, Froome og Vingegård – står det klart, at den danske rytter tilhører cykelsportens adelsstand, hvor kun de allerstørste og mest komplette mestre har fundet plads.