Hvilken cykelrytter træder flest watt?

Spørgsmålet om, hvilken cykelrytter der egentlig træder flest watt, lyder simpelt, men svaret afhænger fuldstændig af, hvordan man måler. En watt er nemlig blot et udtryk for, hvor meget kraft rytteren lægger i pedalerne ganget med, hvor hurtigt benene arbejder rundt.

Watt fortæller, hvor hård indsatsen egentlig er

Kort fortalt måler watt den mekaniske effekt, altså hvor hurtigt en rytter udfører arbejde på cyklen, og netop derfor er tallet blevet så populært blandt trænere, fordi det reagerer øjeblikkeligt, når rytteren skruer op eller letter på trykket.

Men her opstår den første vigtige skelnen, for der er kolossal forskel på en kort, eksplosiv spurt og en lang, sejtrækkende bjergstigning. Det handler nemlig aldrig kun om det højeste tal på skærmen, men lige så meget om, hvor længe man kan holde det.

Sprinterne leverer de vildeste toptal

Når det gælder de rene, absolutte watt, er det sprinterne, der stjæler billedet, for de kan i få sekunder presse enorme mængder energi ned i pedalerne. Ifølge et stort studie fra WattKG havde sprinterne de højeste absolutte watt for indsatser mellem ét og tredive sekunder.

Et af de mest citerede eksempler er tyske André Greipel, hvis spurter gennem årene har været berømte for deres brutale tal. Ifølge UCI nåede sprinteren i 2018 op på 1903 watt og 76,8 km/t på sjette etape af Tour Down Under.

Andre store sprintere har leveret lignende watt-tal, og det giver et godt indtryk af, hvad et menneskeligt par ben faktisk kan præstere. Irske Sam Bennett ramte 1480 watt i Giro d’Italia i 2018 og lå i snit på 1070 watt over sytten sekunder.

På banen slår tallene endnu højere

Selvom sprinterne imponerer, findes de allervildeste effekttal faktisk inde på velodromen, hvor banesprinterne er specialiserede i ren, koncentreret eksplosivitet uden hundredvis af kilometer i benene først. Her leverer atleterne kortvarige udladninger, som de rene landevejsryttere sjældent kommer i nærheden af.

Det bedste eksempel er formentlig skotske Chris Hoy, hvis fysik var skræddersyet til baneracing i eliten. Ifølge UCI kunne Sir Chris Hoy med sine 1,85 meter og 92 kilo sende 2500 watt ud ved 80 km/t, og verdensmesteren havde lårmuskler på 68,5 centimeter.

Også kvinderne leverer bemærkelsesværdige tal på banen, hvilket understreger, at eksplosiv sprintstyrke ikke er forbeholdt de allertungeste ryttere. Ifølge UCI kunne australske Anna Meares generere over 1800 watt i en cykelspurt, og den mangedobbelte verdensmester kunne presse 235 kilo med ét ben.

Watt pr. kilo afgør kampen i bjergene

Så snart vejen begynder at pege opad, ændrer alting sig, for her betyder de rene watt mindre end forholdet mellem effekt og kropsvægt. En stor sprinter kan træde flere watt end en spinkel klatrer, men skal han slæbe ekstra kilo op, taber han alligevel.

Derfor er watt pr. kilogram den afgørende valuta i de høje bjerge, hvor de klassementsryttere med den bedste ratio suser fra resten. Klatrere viste høje relative watt-tal, men lave absolutte tal, mens klassementsryttere havde de højeste relative tal for alle varigheder over fem minutter.

Niveauet blandt de bedste klatrere er svimlende højt sammenlignet med almindelige motionister. Ifølge Roadman Cycling holder Tour-klatrere cirka 6,0 til 6,4 watt pr. kilo, mens en amatør ligger på 3,5 til 4,5 og en motionist på 2,5 til 3,0.

De moderne stjerner flytter grænserne endnu længere

Den nyeste generation af klatrere har for alvor rykket ved, hvad man troede var muligt at holde over lange stigninger, og estimaterne peger på tal, der overgår selv fortidens omdiskuterede rekorder. Netop derfor bliver præstationerne fulgt tæt af både forskere og nysgerrige tilhængere verden over.

Et konkret eksempel er analyserne af Tadej Pogacar, hvis stigningstider har fået eksperter til at regne baglæns til bemærkelsesværdige effekttal. Ifølge BikeRadar vurderer forskeren Berg, at Pogacars output kræver et VO2-max på 80 ml/kg/min, med estimater på mellem 6,4 og 7,0 watt pr. kilo.

Dermed bliver svaret på det oprindelige spørgsmål nuanceret, for sprinterne træder flest absolutte watt, mens klatrerne hersker, når man deler tallet med kroppens vægt. Den virkelige mester er ikke nødvendigvis den med det højeste tal, men den, der leverer den rette effekt på rette tidspunkt.