Bedst betalte cykelryttere

Professionel cykelsport handler for de fleste ryttere om slid, disciplin og lange dage i sadlen, men helt i toppen af feltet gemmer der sig kontrakter, som de fleste danskere kun kan drømme om. Her ser vi nærmere på de otte bedst betalte cykelryttere.

Cykelsportens løn står i skyggen af fodbolden

Før vi dykker ned i navnene, er det værd at holde fast i en vigtig pointe: selv om toprytterne tjener flot, er der langt op til de summer, som fodbold og andre store sportsgrene bevæger sig i. Det sætter tingene i perspektiv.

Kontrasten bliver tydelig, når man stiller tallene op ved siden af hinanden. Ifølge BikeRadar er selv den bedst betalte cykelrytters indtægt småpenge sammenlignet med en superstjerne som Cristiano Ronaldo, hvis samlede årlige indkomst er vurderet til flere hundrede millioner dollars.

Kæmpe forskel indbyrdes i feltet

Selv inden for cykelsporten er forskellene mellem rytterne slående. Der er lang vej fra millionkontrakterne i toppen til de mange hjælperyttere, der kører på langt mere beskedne vilkår, og det giver sporten et af de bredeste løngab i moderne idræt.

Bunden i feltet er nøjsom sammenlignet med toppen, og det siger meget om, hvor skævt pengene fordeler sig. UCI-minimumlønnen for en mandlig World Tour-rytter i 2026 er cirka 44.150 euro, mens kvindernes ryttere ligger på omkring 38.000 euro.

Gennemsnittet giver også et forvrænget billede, netop fordi de allerstørste kontrakter trækker tallene op. Hjælperyttere, der støtter deres holdledere, anslås at tjene mindre end 150.000 euro om året, mens en håndfuld topnavne lukrerer på kontrakter i millionklassen.

Tadej Pogacar troner suverænt i toppen

Når talen falder på verdens bedst betalte cykelrytter, er der ingen tvivl om, hvem der fører an. Øverst finder vi Tadej Pogacar, leder af UAE Team Emirates-XRG, som tjener omkring 8 millioner euro årligt i grundløn, og med bonusser kan tallet stige markant.

Pogacars kontrakt er ikke blot høj, men også historisk. Ifølge La Gazzetta dello Sport, gengivet af flere medier, er han sat til at blive den bedst betalte professionelle cykelrytter nogensinde med en langtidsaftale, hvortil der kommer solide bonusser for sejre i de store etapeløb.

Evenepoel og Vingegaard i forfølgerfeltet

Lige efter slovakken følger et par navne, som mange cykelfans kender godt. Bag ham finder vi Remco Evenepoel, som efter sit skifte til Red Bull-BORA-hansgrohe er verdens næstbedst betalte cykelrytter med omkring 6,6 millioner euro årligt.

På tredjepladsen finder vi et navn, der får danske hjerter til at banke hurtigere. Pladsen går til Jonas Vingegaard, leder af Team Visma | Lease a Bike og dobbelt Tour de France-vinder, som tjener cirka 5 millioner euro pr. sæson.

Van der Poel, Van Aert og Roglic i millionklassen

Et trin længere nede finder vi en gruppe ryttere i samme økonomiske leje. Tre ryttere ligger på 4 millioner: verdensmesteren Mathieu van der Poel fra Alpecin-Premier Tech, Wout van Aert fra Team Visma | Lease a Bike og Primoz Roglic fra Red Bull-BORA-hansgrohe.

Van der Poel er især bemærkelsesværdig på grund af sin alsidighed. Den hollandske stjerne har vundet otte VM i cyklecross, et VM i gravel og et VM på landevej og er dermed den eneste mand, der har sejret i tre forskellige cykeldiscipliner.

Pidcock og Yates runder de otte af

For at komplettere listen kigger vi på de sidste to navne i selskabet. Ifølge Tour Magazins gengivelse af Gazzetta dello Sport tjener både Thomas Pidcock og Adam Yates i størrelsesordenen 2,7 millioner euro om året, hvilket placerer dem blandt sportens mest velbetalte.

Selv om de to britiske ryttere ligger et stykke under Pogacar, understreger deres kontrakter, hvor godt det kan betale sig at høre til verdenseliten. Spredningen fra godt 2,7 millioner euro og op til Pogacars niveau viser, hvor stejlt hierarkiet er.

En sport med stadigt voksende topkontrakter

Udviklingen går i retning af, at de største stjerner tjener mere fra sæson til sæson. Kontrakterne i World Tour-pelotonen viser, hvordan markedet fortsætter med at belønne ryttere, der kan vinde store etapeløb, monumenter eller lede sportsprojekter med enorm medieeffekt.

Samtidig er det værd at huske, at rytterne henter en stor del af deres indtægt fra selve holdlønnen frem for præmiepenge. Størstedelen tjenes ved at få udbetalt en løn fra racerholdet, som de så kan supplere med sponsorater, reklamer og personlige aftaler oveni.