Hvad er et monument?

I cykelsportens verden er ordet “monument” ikke bare et flot ord, men en helt særlig hædersbetegnelse, der bruges om en lille, eksklusiv gruppe af endagsløb, som gennem mere end hundrede år har stået i en klasse helt for sig selv.

Hvad betyder et monument i cykelsporten?

Et monument dækker over de fem største og mest ærefulde endagsløb, og de anses generelt for at være de ældste, hårdeste, længste og mest prestigefyldte endagsløb i herrernes landevejscykling, med distancer mellem 240 og 300 kilometer.

Til forskel fra de store etapeløb afgøres et monument på én eneste dag, og netop derfor er der ingen margin for fejl, for et enkelt uheld eller et forkert øjeblik kan ødelægge alt. Løbene skiller sig ud ved deres alder og deres sværhedsgrad.

Selve begrebet har en journalistisk oprindelse, for på grund af den voksende inflation i ordet “klassiker” blev det yngre udtryk “monument” indført sidst i det 20. århundrede for at betegne de fem mest ærede klassikere. Sådan opstod en ny og mere eksklusiv gruppe.

Hvor kommer betegnelsen fra?

Selve ideen om at samle netop disse fem løb tilskrives normalt en fransk journalist, for begrebet de fem monumenter er ifølge Lex opfundet af Philippe Bouvet i 1980’erne, som skrev for L’Équipe og udpegede Milano-Sanremo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt.

Baggrunden var ganske praktisk og handlede om pointfordeling, for Bouvet mente, at disse løb burde give flere point til den daværende World Cup, hvor tolv udvalgte endagsløb gav samme antal point. Han ville altså skabe et tydeligere hierarki blandt de mange klassikere.

Før de fem monumenter fandtes andre forsøg på at rangordne løbene, og ifølge mediet Baggrund var der i alt fald siden 1960’erne en omskiftelig idé om et antal store klassikere, hvor tallet undervejs både var seks, syv og otte, og hvor Paris-Tours også var med.

Listen over de fem monumenter

Rækken af monumenter følger sæsonens rytme, og Milano–Sanremo køres tredje lørdag i marts som det første, Flandern Rundt første weekend i april, Paris-Roubaix cirka en uge efter og Liège-Bastogne-Liège sidst i april, mens Lombardiet Rundt som det eneste køres i begyndelsen af oktober.

Det første monument, Milano-Sanremo, er sprinternes yndlingsløb, for det blev første gang kørt i 1907, er langt det længste endagsløb på UCI-kalenderen, og på grund af den flade profil betragtes det som en sprinterklassiker, selvom Cipressa og Poggio giver andre rytmertyper en chance.

Derefter følger de belgiske brostensslag, hvor Flandern Rundt er berømt for sine stejle, brostensbelagte bakker og går gennem det flamske landskab med stigninger som Koppenberg og Paterberg, mens Paris-Roubaix med tilnavnet “Helvedet i Nord” er kendt for sine brutale brostenspassager.

Kalenderens ældste løb hylder klatrerne, for Liège-Bastogne-Liège kaldes “La Doyenne”, altså “den ældste”, er det ældste af de fem monumenter og foregår i de belgiske Ardenner, kendt for sine talrige svære stigninger. Netop alderen gør løbet helt særligt i cykelhistorien.

Sæsonen rundes af i Italien om efteråret, hvor Lombardiet Rundt, tidligere kendt som Giro di Lombardia, kaldes “de faldne bladers løb” på grund af sin placering, foregår i det italienske bjerglandskab og kombinerer stejle stigninger med tekniske nedkørsler. En smuk afslutning på året.

Hvorfor betyder et monument så meget?

At vinde blot ét monument er nok til at sikre en rytter en plads i historien, og det er derfor, alle drømmer om sejren. At vinde et monument placerer en rytter blandt eliten, mens sejr i flere gør vedkommende til en legende.

Løbene er også vigtige rent sportsligt, for ifølge den danske side Cykelogi er der udover prestigen mange point på UCIs rangliste at køre om, idet vinderen modtager 100 point, mens nummer to får 80 og nummer tre 70 point.

Kun ganske få har formået at vinde dem alle, for ifølge Lex har blot tre cykelryttere vundet alle fem monumenter i deres karriere, nemlig belgierne Rik van Looy, Roger de Vlaeminck og Eddy Merckx. Det understreger, hvor svært det er at mestre alle discipliner.

På rekordlisten troner én rytter suverænt over alle andre, for som Lex også beskriver har Merckx i alt vundet 19 monumenter, hvilket er klar rekord, mens De Vlaeminck er næstbedst med elleve sejre. Derfor er monumenterne stadig en værdsat bedrift.