Hvad vejer en Tour de France-cykel?

Vejer en Tour de France-cykel virkelig så lidt, som mange forestiller sig? Svaret er både enkelt og overraskende. En regel fra cykelsportens forbund sætter en klar nedre grænse, men i praksis ruller de fleste ryttere rundt på maskiner, der er tungere, end du måske tror.

I det følgende får du det præcise tal, du leder efter, og forklaringen på, hvorfor cyklerne alligevel ikke altid rammer minimumsvægten. Vi ser også på konkrete eksempler fra proffernes stalde, og hvorfor mekanikerne nogle gange faktisk lægger vægt til i stedet for at fjerne den.

Den korte version: 6,8 kilo er grænsen

Det tal, du søger, er 6,8 kilo. Ved Tour de France må cyklerne ikke veje mindre end 6,8 kilo, en minimumsgrænse fastsat af sportens styrende organ, UCI, som gælder i ethvert løb under dets myndighed. Reglen har været gældende i mange år og rammer alle typer cykler i løbet.

Vægten måles på den kørselsklare cykel. På vægten tæller ramme inklusive forgaffel og sadelpind, hjulsæt med dæk, gear og bremser, styr, frempind, sadel, pedaler samt kæde, kassette og kranksæt med effektmåler, hvis den er monteret. Aftagelige ting som flaskeholdere, flasker, cykelcomputere, GPS-holdere og tasker forbliver af vægten.

Hvorfor de fleste cykler er tungere

Selvom grænsen er 6,8 kilo, ligger virkeligheden ofte højere. Selvom UCI’s vægtgrænse er 6,8 kilo, er der relativt få cykler, der faktisk rammer dette mærke. En optælling ved et nyere Tour fandt et gennemsnit lige over syv kilo, altså cirka 200 gram over minimum.

Årsagerne er flere og handler sjældent om dårlig teknik. Det skyldes aftaler om cykel- og komponentsponsorater, specifikke rytterroller, rytterens størrelse og større fokus på aerodynamik. En aerodynamisk cykel prioriterer form frem for gram, og det koster på vægten.

Eksempler fra proffernes cykler

Konkrete tal siger ofte mere end regler. Her er et udpluk af, hvad forskellige cykler har vejet ved løbet:

Tadej Pogačars lette klatrecykel har imponeret på vægten. At veje under 6,8 kilo med pedaler og en formentlig relativt tung, verdensmestertema-lakering er imponerende. Pogačars Colnago V5Rs lå under UCI’s vægtgrænse ifølge vægten. Det er dog undtagelsen snarere end reglen.

Når mekanikeren lægger vægt til

Det lyder paradoksalt, men holdene skal nogle gange gøre cyklerne tungere. I praksis når moderne professionelle landevejscykler allerede vægte på 5,5 til 6,0 kilo. Producenterne må derfor kunstigt tilføje vægt for at overholde UCI-grænsen. Ingeniørernes daglige arbejde med at spare gram vendes altså på hovedet.

Der findes flere lovlige måder at nå de 6,8 kilo på. Det gøres ved at montere lidt tungere hjul, bruge metalbolte i stedet for titanium-fastgørelser, eller i nogle tilfælde tilføje små vægte inde i rammen eller forgaflen. Alt sammen for at ramme minimumsvægten præcist.