Hvilke cykelryttere har vundet alle 5 monumenter?

Cykelsportens fem monumenter er de mest prestigefyldte endagsløb overhovedet, og at vinde blot ét af dem sikrer en rytter en plads i historiebøgerne. Men at samle alle fem er en så sjælden bedrift, at kun en håndfuld navne nogensinde er kommet i nærheden.

De fem monumenter og hvorfor de er så svære at samle

De fem monumenter er Milano-Sanremo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège og Il Lombardia, og netop fordi de stiller så forskellige krav, er det næsten umuligt at mestre dem alle. Ingen af løbene er kortere end 250 km, og hver har sine helt egne udfordringer.

Forskellene betyder, at en rytter skal kunne alt: sprinte som en bomber i Sanremo, hamre hen over brostenene i nord og klatre stædigt op ad de italienske og belgiske bakker. Netop derfor er listen over ryttere, der har vundet alle fem, så forsvindende kort.

De tre ryttere, der har vundet dem alle

Igennem hele historien er det kun lykkedes tre ryttere at fuldføre bedriften, og bemærkelsesværdigt nok er alle tre belgiere. Eddy Merckx, Roger De Vlaeminck og Rik Van Looy er de eneste, der har vundet hvert monument mindst én gang.

Eddy Merckx står i en klasse helt for sig selv, for han vandt ikke bare alle fem – han dominerede dem gennem hele karrieren. Han vandt hele 19 monumenter fordelt på syv Sanremo, to Flandern, tre Roubaix, fem Liège og to Lombardia.

Roger De Vlaeminck fik tilnavnet “Monsieur Paris-Roubaix” på grund af sine bedrifter på brostenene, men hans bredde gjorde ham til en komplet klassikerrytter. Han vandt 11 monumenter fordelt på tre Milano-Sanremo, ét Flandern Rundt, fire Paris-Roubaix, ét Liège-Bastogne-Liège og to Il Lombardia.

Rik Van Looy er den mest oversete af de tre, men hans præstation er måske den mest overraskende af dem alle. Han fuldførte trioen med i alt otte monumentsejre, og det er ekstra bemærkelsesværdigt, fordi han i bund og grund var en spurter.

Rytterne, der var tæt på – men manglede ét monument

Den mest kendte rytter i moderne tid, som kom helt tæt på, er belgieren Philippe Gilbert, der jagtede den komplette samling. Han manglede kun Sanremo i sin palmarès, da han indstillede karrieren, og netop den flade spurtklassiker viste sig at være hans akilleshæl.

Fra en tidligere generation er også nogle store navne værd at nævne, selvom de ikke nåede at samle alle fem. To af de bedste klassikerryttere er Tom Boonen og Fabian Cancellara med syv monumentsejre hver, men begge var specialister i forårsklassikerne.

Blandt de allerbedste italienere er der ligeledes stribevis af legender, der manglede en enkelt brik. Fausto Coppi og Costante Girardengo koncentrerede sig især om de italienske løb, selvom Coppi faktisk også vandt en Paris-Roubaix undervejs i sin karriere.

Den nye generation, der jagter historien

I den moderne æra er det især to ryttere, der har fået fansene til at drømme om et fjerde navn på listen, nemlig Tadej Pogacar og Mathieu van der Poel. Deres rivalisering har gjort forårets klassikere til noget nær et intenst to-mandsopgør på øverste niveau.

Slovenske Pogacar har bevæget sig tættest på den komplette samling og mangler efterhånden kun ét løb i sin imponerende palmarès. Paris-Roubaix er det ene monument, han endnu ikke har vundet, mens Liège, Lombardia, Flandern og Sanremo allerede er sikret.

Van der Poel har til gengæld en anden profil og mangler netop de bakkede løb, hvor Pogacar er stærkest. Det, hollænderen mangler, er Liège-Bastogne-Liège og Il Lombardia, som begge er succesfulde jagtmarker for sloveneren, og en samlet triumf ville være historisk.

Uanset hvordan det ender, illustrerer jagten smukt, hvorfor de fem monumenter fortsat betragtes som den ultimative målestok for en komplet klassikerrytter. At vinde blot ét er stort, men at forene alle discipliner i én karriere forbliver en af sportens allerstørste bedrifter.